Udvikling og afprøvning af en national klimakontoplan

Det er omdrejningspunktet for projektet COSA, hvor Erhvervsstyrelsen, Ressource City, danske virksomheder og systemleverandører sammen udvikler og afprøver en ny, national klimakontoplan. Projektet er en central del af arbejdet med at gøre klimadata til et strategisk aktiv for danske virksomheder. 

Formål

Projektet udvikler og tester en dansk Klimakontoplan, eller COSA (Chart Of Sustainability Accounts) – en metode til struktureret og ensartet klimarapportering, der tager udgangspunkt i virksomhedernes bogføringsdata.

Klimakontoplanen gør det muligt at koble klimadata direkte til virksomhedens økonomiske transaktioner gennem en standardiseret klimakontoplan integreret i bogføringssystemet. Dermed skabes et transparent og sammenhængende datagrundlag, som kan automatisere store dele af klimaregnskabet og styrke kvaliteten og sammenligneligheden af rapporteringen.

Formålet er samtidig at reducere de betydelige omkostninger ved dataindsamling og gøre klimaregnskaber mere ensartede og anvendelige i praksis – særligt for SMVér.

Baggrund

Klimadata er i stigende grad blevet en forudsætning for at kunne drive forretning. Store virksomheder, investorer og finansielle institutioner efterspørger valide og sammenlignelige data fra deres leverandører og samarbejdspartnere. For mange virksomheder er adgang til disse data i praksis blevet en “license to operate”.
Hvis virksomheder, særligt SMVére, ikke kan levere de efterspurgte data, risikerer de at blive fravalgt i værdikæder og møde dårligere finansieringsvilkår.

Samtidig er den nuværende tilgang ofte præget af manuelle processer, fragmenterede datakilder og høj usikkerhed i datagrundlaget. Det gør arbejdet både omkostningstungt og vanskeligt at skalere – særligt for SMV’er.

Opgørelser viser, at dataindsamling- og behandling kan udgøre op til 80% af omkostningerne ved klimaregnskaber.

Klimakontoplanen adresserer denne udfordring ved at udarbejde klimadata på baggrund af eksisterende arbejdsgange, kontrollerede systemer og skabe grundlag for bedre datadeling på tværs af værdikæder.
Dermed bliver bedre klimadata et fundament for bedre forretningsbeslutninger og grøn konkurrenceevne. 

Projektets indhold

Arbejdet organiseres i tre spor:

• Datagrundlag: Etablering af en robust digital praksis til indlæsning og standardisering af købsfakturadata.
• Forretningslogik: Udvikling af en regelbaseret metode, der oversætter finansielle transaktioner til klimapåvirkninger.
• Dataøkosystem: Integration mellem troværdige af emissionsfaktorer og globale produktklassifikationer (i første omgang UNSPSC).

Med Klimakontoplanen ønsker vi at gøre virksomheder i stand til at opfange klimarelevante informationer der er allerede ligger i bogføringsdata, og dermed bruge digitalisering som løftestang til at skabe bedre kvalitet uden at skabe ekstra byrder.

Hvem deltager?

Projektet har samlet 10 virksomheder og 5 leverandører af bogføringssystemer i et fælles udviklings- og testforløb.

Virksomhederne får konkrete værktøjer til at omsætte eksisterende finansdata til klimadata, indsigt i markedets krav og mulighed for at præge fremtidige standarder.

Systemleverandørerne får mulighed for at teste integrationer og udvikle løsninger, der kan skaleres bredt i erhvervslivet.

Arbejdet gennemføres med bidrag fra blandt andet konsulentvirksomheden CGI, som bidrager med ESG- og data indsigt, samt revisionsvirksomheden Beierholm, som sikrer at løsningen lever op til eksterne revisorers forventninger til en national standard.

Allerede i første fase, vil de deltagende virksomheder have en kobling mellem finansielle data og klimadata, som reducerer den fremtidige indsats og omkostning ved klimaregnskaber.

Første fase af projektet afsluttes den 12. juni 2026 med et åbent arrangement i Næstved. Mere information følger, både om det afsluttende event samt de kommende faser af projektet.

Resultat og værdi

Klimakontoplanen skaber et standardiseret og skalerbart datagrundlag, der kan reducere omkostningerne til klimarapportering markant og samtidig øge datakvalitet, transparens og sammenlignelighed. Ved at tage udgangspunkt i finansielle data og fælles standarder bidrager projektet til en mere digital og data-drevet tilgang til den grønne omstilling.

Projektet er en central byggeklods i at styrke danske virksomheders data-drevne grønne konkurrenceevne, hvor klimadata bliver et aktiv frem for en byrde. Det styrker virksomhedernes evne til både at leve op til markedets krav og udnytte nye forretningsmuligheder – og dermed deres samlede konkurrenceevne.