NæverSustain – Undervisningsforløb i bæredygtighed
NæverSustain er et praksisnært og tværfagligt undervisningsforløb i bæredygtighed, der styrker fire gymnasiale uddannelser i Næstveds arbejde med grøn omstilling.
Foto: Colourbox
Formålet med projektet er at give eleverne på STX, HHX, HTX og HF den nyeste viden om klima og bæredygtighed, styrke deres handlekompetencer og skabe rammer for samarbejde på tværs af uddannelser og fag.
Eleverne arbejder med reelle bæredygtighedsudfordringer fra lokalsamfund og erhvervsliv og udvikler innovative, fagligt funderede løsninger.
Undervisningsforløbet består af fælles oplæg, en intensiv 2-dages opstartsbootcamp, temabaserede workshops, virksomhedsbesøg samt et afsluttende offentligt event, hvor elevernes løsninger præsenteres for borgmester, lokale virksomheder, presse og offentlighed.
Projektet bygger videre på erfaringer fra to tidligere gennemførte projekter nemlig ”Unge, grønne iværksættere i Næstved” og ”Sammen skaber vi grønne iværksættere”, hvor ca. 3.000 elever har deltaget i praksisnære forløb om grøn omstilling.
Evalueringerne viser, at kombinationen af oplæg, workshops, virksomhedsbesøg og et afsluttende event skaber høj motivation og styrker elevernes læringsudbytte. Særligt en intensiv og samlet opstart har vist sig at give et stærkt fagligt fundament – her omsat til en 2-dages bootcamp med fokus på aktuel klimaviden og arbejde med autentiske cases.
Projektforløb
- Fælles oplæg på de deltagende uddannelser for ca. 1.500 elever med fokus på aktuelle klima- og bæredygtighedstemaer.
- Udvælgelse af 40–60 elever til det fulde forløb på tværs af uddannelser.
- 2-dages opstartsbootcamp med eksperter, introduktion til bæredygtighedsbegreber og metoder samt arbejde med lokale cases.
- 6–8 temabaserede workshops med fokus på fx cirkulær økonomi, ressourceoptimering og grøn teknologi.
- 1–2 virksomhedsbesøg hos lokale virksomheder.
- Afsluttende event med præsentation af elevernes bæredygtighedsløsninger.
Forventede resultater
- Et struktureret og forankret undervisningsforløb i bæredygtighed, der kan anvendes og tilpasses fremadrettet.
- En materialesamling med oplæg, opgaver og cases fra lokale virksomheder.
- Præsentationer, der dokumenterer elevernes arbejde og kan inspirere kommende forløb.
Ressource City – Videnspartner
Ressource City i Næstved har siden 2014 arbejdet målrettet med grøn omstilling, genanvendelse og cirkulær økonomi. Med et stærkt lokalt, regionalt, nationalt og internationalt netværk bidrager Ressource City med viden, erfaring og praksisnære perspektiver på, hvordan bæredygtighed omsættes i erhvervslivet.
I NæverSustain fungerer Ressource City som videnspartner og inspirator for både elever og undervisere. Gennem faglige oplæg, sparring og virksomhedsbesøg får eleverne indsigt i konkrete løsninger og udfordringer inden for grøn omstilling og oplever, hvordan bæredygtighed integreres i praksis.
Michael T Elgaard
Ressource City
Mobil: 20 15 45 09
E-mail: mtelg@naestved.dk
Om NæverSustain
Formål
At udvikle og gennemføre et sammenhængende undervisningsforløb i bæredygtighed, der styrker uddannelsernes arbejde med grøn omstilling gennem samarbejde med erfarne videnspartnere. Projektet giver eleverne den nyeste viden om klima og bæredygtighed, styrker deres handlekompetencer og skabe rammer for tværfagligt samarbejde.
Partnere
ZBC Næstved, Næstved Gymnasium og HF, EUC Sjælland HTX Næstved, Herlufsholm Skole, Ressource City og Remisen Næstved.
Budget
Projektet NæverSustain er støttet af midler fra Undervisningsministeriet.
Periode
2026/2027