Gå til hovedindhold
Igangværende projekt

FachVærk: Cirkulært byggeri på tværs af grænser

Hvordan kan vi bygge med færre ressourcer? Hvordan bruger vi lokale, biobaserede materialer, styrker håndværksfagene og udvikler nye grønne forretningsmuligheder? Det er nogle af de spørgsmål, som det dansk-tyske projekt FachVærk vil besvare.

Foto: Colourbox

FachVærk er et EU Interreg-projekt, der samler virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forskningsmiljøer og offentlige aktører i Danmark og Tyskland om at fremme cirkulært og klimavenligt byggeri.

Projektet tager udgangspunkt i regionen mellem Lübeck og Næstved og arbejder for at gøre bæredygtige byggeløsninger mere konkrete, anvendelige og attraktive.

Ressource Citys rolle

Ressource City bidrager med mange års erfaring inden for cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri. Vores rolle er at skabe forbindelsen mellem projektet og virksomhederne i Næstved-området.

Vi skal blandt andet:

  • Engagere lokale bygge- og anlægsvirksomheder i projektets aktiviteter,
  • Skabe kontakt mellem virksomheder, iværksættere og producenter af biobaserede byggematerialer,
  • Koble projektets aktiviteter med Ressource Citys eksisterende netværk og projekter,
  • Formidle ny viden og skabe samarbejder, der kan føre til innovation, vækst og grønne arbejdspladser.

Aktiviteter

Gennem de næste tre år vil partnerne arbejde med:

  • Indsamling og formidling af best practice inden for cirkulært og klimavenligt byggeri.
  • Udvikling af nye samarbejder mellem virksomheder, uddannelser og forskningsmiljøer.
  • Workshops, netværksmøder og faglige arrangementer.
  • Kompetenceudvikling og videndeling.
  • Afprøvning og udbredelse af løsninger inden for cirkulært byggeri og biobaserede materialer.

Samarbejde med virksomheder

Virksomhederne er en helt central del af FachVærk. Projektet skal ikke kun skabe ny viden, men også sikre, at den kan omsættes til konkrete løsninger og nye forretningsmuligheder.

Lokale virksomheder får mulighed for at deltage i netværk, workshops og udviklingsaktiviteter, hvor de kan hente inspiration fra både danske og tyske erfaringer. Samtidig får de adgang til nye samarbejdspartnere og viden om kommende tendenser, materialer og markedsmuligheder inden for den grønne omstilling af byggeriet.

Målet

Målet med FachVærk er at bidrage til en mere cirkulær og klimavenlig byggebranche samt skabe grobund for nye innovative virksomheder, grønne arbejdspladser og stærkere værdikæder i den dansk-tyske region.

Projektet skal gøre det lettere for virksomheder og fagfolk at omsætte bæredygtige ambitioner til konkrete løsninger i praksis.

Se Ressource Citys andre projekter