Bliv NæverGreen shop i 2026
Vil I være en butik, som kunderne kan vælge med god samvittighed? Som NæverGreen shop viser I, at bæredygtighed ikke bare er ord – det er en del af jeres forretning. Det giver jer en stærkere profil, en bedre bundlinje og en tydelig plads i byen.
Næstved City, Næstved Storcenter, Sct. Jørgens Park og Næstved Kommune er gået sammen om et nyt initiativ, der skal gøre Næstved til en attraktiv handelsby, der kombinerer stærk lokal handel med ansvarlighed og grønne løsninger.
Sammen vil vi skabe et handelsliv, der både tiltrækker kunder og bidrager til en mere bæredygtig fremtid – og samtidig sætte Næstved på landkortet som en foregangsby for ansvarlig detailhandel.
Det vil NæverGreen
- Styrke de fysiske butikker og gøre dem mere synlige i en tid med stigende nethandel.
- Gøre det nemt for kunderne at vælge grønnere – og opleve det i butikken.
- Reducere CO₂-udledning og ressourceforbrug gennem smartere drift og lokale varer.
- Skabe et fællesskab, hvor butikker inspirerer hinanden og udvikler nye grønne indkøbsoplevelser.
- Profilere Næstved som en handelsby, der tager klima og ansvarlighed alvorligt.
Med NæverGreen får butikkerne en diplomordning, der synliggør indsatsen, og adgang til et gratis detailhandelsnetværk for NæverGreen-shops, hvor de får inspiration og viden om bæredygtighed i detailhandelen.
Kickoff uge 9 2026
Vi skyder NæverGreen i gang med et storstilet kickoff arrangement for byens forretninger i uge 9 2026.
Hvorfor blive NæverGreen shop?
I tiltrækker kunder, der vil handle med god samvittighed
Flere kunder vælger butikker, der tager ansvar. Med NæverGreen shop diplomet signalerer I, at I:
- Har fokus på klima, miljø og mennesker
- Arbejder med at reducere spild
- Tænker over sortiment og leverandører
- Gør det nemt at vælge grønnere
I skaber nye oplevelser i butikken
Bæredygtighed er ikke kun et logo på en hjemmeside – det kan mærkes og ses i butikken. Som NæverGreen shop får I via netværksaktiviteter inspiration til at arbejde med cirkulære løsninger, der giver kunderne en grund til at komme ind og komme igen.
I styrker jeres lokale profil
I bliver en del af et fællesskab, der viser, at Næstved tager klima og ansvarlighed alvorligt.
I gør det synligt
Diplom, klistermærker og kampagner gør det nemt at kommunikere, hvad I står for.
Grøn omstilling har en bundlinjegevinst
Mindre spild, smartere drift og nye kunder giver mening – også økonomisk.
Jeres udbytte
Som NæverGreen shop får I:
- Adgang til et detailhandelsnetværk for NæverGreen shops, hvor I får inspiration og viden om bæredygtighed i detailhandelen og kan netværke med andre lokale forretninger med den samme interesse.
- Et officielt diplom og en NæverGreen-shop sticker til jeres vindue.
- Retten til at bruge NæverGreen shop-logoet i jeres markedsføring.
- Synlighed i de fælles kampagner, presse, sociale medier og på projektets hjemmeside.
Sådan bliver I NæverGreen shop
I søger om at blive NæverGreen shop ved at udfylde et elektronisk spørgeskema, som indeholder spørgsmål om områderne:
- Affald
- Energi
- Transport
- Produkter
- Services
- Arbejdskraft
Ansøgningsskemaer er tilgængeligt fra den 1. marts 2025.
Diplomer vil blive uddelt løbende.
Gør det synligt, at I tager ansvar
Kunderne leder efter butikker, de kan stå inde for og som tilbyder nye oplevelser og services. Som NæverGreen shop viser I, at I tager ansvar – både for forretningen, for kunderne og for fremtiden.
Vi glæder os til at komme i gang sammen med jer.
Om NæverGreen
Partnere
Bag initiativet NæverGreen står Næstved Cityforening, Næstved Storcenter, butikscentret Sct. Jørgens Park, Næstved Kommunes Virksomhedsservice, Ressource City og Dansk Erhverv.
Projektejer
Næstved Cityforening
Projektleder
Ressource City
Funding
NæverGreen er støttet af Næstved Udviklingsfond
Periode
November 2025 – december 2026
Signe Munch-Pedersen
Ressource City
Mobil: 20 15 37 33
E-mail: sigmun@naestved.dk