Gå til hovedindhold

Virksomhedsnetværk om bæredygtighed og miljø

Ressource Citys virksomhedsnetværk om bæredygtighed og miljø samler virksomheder, der ønsker inspiration til og sparring om arbejdet med grøn omstilling.

To personer sidder i koncentreret samtale, mens en tredje med ryggen til beskueren ser ud til at lytte med
  • Læs op

Indhold

    Netværksmøderne er en kombination af input fra eksterne oplægsholdere, inspiration og viden fra Ressource City og Zealand Næstved samt vidensdeling og dialog imellem medlemmerne. Der afholdes fire årlige netværksmøder - enten i Ressource City eller hos virksomhederne i netværket. Vil du også være med?

    Indhold i møderne

    Udviklingen inden for bæredygtighed og miljø går stærkt, og derfor er der mange relevante faglige emner for netværket. Vi får inspiration til arbejdet med bl.a. klimaregnskaber, ESG, grønne indkøb, certificering, erhvervsaffald, cirkulær økonomi og meget mere. Ressource City sørger for, at netværket løbende får tilført viden og inspiration om de mest virksomhedsrelevante emner inden for grøn omstilling.     

    Dit udbytte

    • Viden og erfaringsdeling: Du får mulighed for at udveksle viden, erfaringer og best practice inden for bæredygtighed. Du lærer af andres succeser og fejltagelser, og fortæller gerne om jeres egne.
    • Adgang til ressourcer: Du får adgang til ressourcer såsom værktøjer, skabeloner, vejledninger og casestudies, som kan hjælpe med at styrke din virksomheds bæredygtighedspraksis.
    • Nye samarbejder: Du får mulighed for at etablere kontakt og samarbejde med andre Næstved-virksomheder, som deler jeres bæredygtighedsinteresser og mål. Dette kan åbne døren for nye muligheder og synergier.
    • Indflydelse: Du bliver medlem af et stærkt netværk, hvilket kan styrke din stemme og indflydelse i debatter og beslutningsprocesser relateret til bæredygtighed, både internt i din egen virksomhed og eksternt på politisk og samfundsmæssigt niveau.
    • Nye kompetencer: Du udvikler dine egne færdigheder og kompetencer omkring bæredygtighed, hvilket kan bidrage til din professionelle karriereudvikling.
    • Motivation og inspiration: At være en del af et netværk med ligesindede personer kan give motivation og inspiration til at fortsætte ens arbejde med bæredygtighed, selv når der opstår udfordringer eller modstand.

    Hvem kan deltage?

    Netværket er for dig, der beskæftiger dig med virksomhedens grønne omstilling. Du er måske;

    • bæredygtigheds- eller miljøansvarlig i virksomheden,
    • ansvarlig for rapportering eller regnskab
    • leder eller virksomhedsejer 
    • har lyst til at mødes med andre med lignende dagsorden.

    Din virksomhed ligger i Næstved Kommune.

    Tilmelding: Virksomhedsnetværk om bæredygtighed og miljø

    Ja, tak - jeg vil gerne tilmeldes Ressource Citys virksomhedsnetværk om bæredygtighed og miljø

    Vil du have mere viden til din grønne omstilling?