Søg støtte til et værdikædesamarbejde i Closing Loops 'Sjællands-pulje'
Fristen for at søge midler til et cirkulært værdikædesamarbejde igennem programmet Closing Loops er netop blevet forlænget til den 20. august for virksomheder beliggende i Region Sjælland.

Closing Loops støtter små og mellemstore virksomheder i at udvikle, implementere og skalere cirkulære tiltag, modeller og metoder i en værdikæde.
Partnerne i en værdikæde kan søge op til 3 mio. kr. til at arbejde med cirkulær økonomi i frem til 30/10 2026.
Sammen med eksperter arbejder I med at udvikle nye innovative løsninger der kan reducere jeres ressourceforbrug og affaldsmængder. Fx via genanvendelse og upcycling af ressourcer, så I opnår betydelige CO2-besparelser.
Søg et værdikædesamarbejde
- Der kan gives op til 50% i støtte på et projekt til max 3 mio. kr. i samlet budget.
- Et værdikædesamarbejde kan i denne runde tidligst starte 1/10-2025 og skal være afsluttet senest 30/10-2026.
- Kan søges af minimum 2 partnere, hvoraf 1 SMV fra Region Sjælland skal være hovedansøger, men hele værdikæden skal gerne være repræsenteret. Dog kan virksomheder uden for Region Sjælland ikke modtage støtte.
Ressource City står klar til at vejlede og svare på spørgsmål om ansøgningsprocessen i uge 29, samt 31-34.
Kontakt Signe Munch-Pedersen eller Michael T. Elgaard, hvis du vil høre mere.
På closingloops.dk finder du flere kontaktoplysninger og ansøgningsmaterialer.


Signe Munch-Pedersen
Ressource City
Mobil: 20 15 37 33
E-mail: sigmun@naestved.dk
Closing Loops
Ressource City er projektpartner i programmet Closing Loops, der støtter små og mellemstore virksomheder i at udvikle, implementere og skalere cirkulære tiltag, modeller og metoder i værdikæden.