Nænsom nedrivning af svømmehal giver gamle materialer nyt liv

Hvordan river man en bygning ned med størst mulig respekt for de ressourcer, den indeholder?

Det kunne deltagerne få et indblik i ved en rundvisning på den tidligere svømmehal på Nygårdsvej.

Rundvisningen var arrangeret af Ressource City i samarbejde med Næstved Kommunes Center for Ejendomme og Indkøb og entreprenørvirksomheden Tscherning, der står for nedrivningsarbejdet.

På dagen viste Jesper Malling fra Center for Ejendomme og Indkøb og Jacob Brostrøm Nielsen, projektleder hos Tscherning, rundt på byggepladsen og fortalte om de mange overvejelser, der ligger bag en moderne og ressourcebevidst nedrivning.

"Det kræver både tid og ekstra arbejde at gennemføre en nænsom nedrivning, men det er en nødvendig indsats, hvis vi vil udnytte de ressourcer, der allerede findes i bygningerne, i stedet for bare at kassere dem," siger Jesper Malling.

Nedrivningen af den tidligere svømmehal er derfor ikke blot et spørgsmål om at fjerne en gammel bygning, men om at sikre, at så mange materialer som muligt kan indgå i nye kredsløb.

Fra affald til ressourcer

Ifølge Jacob Brostrøm Nielsen er nedrivningsbranchen i de senere år gennemgået en markant udvikling.

"Vi er gået fra at håndtere affald til at jage ressourcer. Fokus er i dag på at identificere og udsortere materialer, som kan genbruges eller genanvendes, frem for blot at bortskaffe dem," fortæller Jacob Brostrøm Nielsen.

Inden materialerne kan få nyt liv, skal bygningen dog gennemgå en omfattende miljøsanering. Den tidligere svømmehal indeholder blandt andet PCB, blyholdig maling, asbest samt andre miljøskadelige stoffer, som skal håndteres forsvarligt, før bygningen kan pilles ned.

Det er også en af forklaringerne på hvorfor at en renovering af bygningen ville være blevet væsentligt dyrere end en nedrivning. De miljøskadelige stoffer findes mange steder i bygningen og kræver en omfattende sanering, uanset om bygningen skal renoveres eller nedrives.

Den røde spray afslører skjult PCB

På flere af murene ses røde markeringer med spraymaling. Markeringerne viser, hvor der er fundet PCB-forurening i murværket.

PCB fra fuger kan med tiden trænge ind i de omkringliggende byggematerialer. I nogle tilfælde er forureningen trængt op mod 10 centimeter ind i murstenene. De røde markeringer hjælper håndværkerne med at identificere og sortere materialerne korrekt, så de forurenede dele håndteres særskilt.

Træ, mursten og loftplader får nyt liv

Selv om bygningen indeholder miljøskadelige stoffer, gemmer den også på store mængder værdifulde ressourcer. Blandt andet bliver konstruktionstræ sorteret fra med henblik på genbrug. Træ fra bygningen kan eksempelvis anvendes til nye konstruktioner som cykelskure og andre mindre byggerier.

Også murstenene har stor værdi. De sendes til en virksomhed, der renser dem og sælger dem videre til nye byggeprojekter. Faktisk skal omkring 4.000 genbrugte mursten fra svømmehallen anvendes i en ny gavl til nabobygningen. De karakteristiske Troldtekt-lofter er ligeledes efterspurgte materialer, som i mange tilfælde kan genbruges eller genanvendes.

En bygning med millioner af mursten

Den tidligere svømmehal består af flere millioner mursten, og derfor har selv en mindre genbrugsprocent stor betydning for ressourceforbruget.

Nogle materialer kan dog ikke genbruges direkte. Den forurenede beton bliver eksempelvis sendt til behandling, hvor forureningen fjernes, så materialerne i videst muligt omfang kan indgå i nye kredsløb.

Med et budget på cirka 15 millioner kroner er nedrivningen af den tidligere svømmehal et eksempel på, hvordan moderne nedrivning i stigende grad handler om at bevare ressourcer og skabe værdi af eksisterende materialer frem for blot at producere affald.

På den måde bliver nedrivningen ikke afslutningen på bygningens historie, men begyndelsen på nye historier i fremtidens byggerier.