Gå til hovedindhold

Glasklyngen i Næstved - et best practice eksempel

Ressource City’s Glasklynge er et af vores best practice eksempler på cirkulær økonomi. I overensstemmelse med vores vision er Ressource City’s hovedkontor lokaliseret i den gamle papirfabrik på Næstved Havn i et gammelt industrikvarter. I det samme område ligger Reiling Glasrecycling, der sammen med Ardagh Glass Holmegaard udgør Ressource City’s glasklynge.

Gamle, rødstensfabriksbygninger på Maglemølle i Næstved med bjerge af knust, hvidt glas i forgrunden. Dette er en del af udendørsarealet hos Reiling Glasrecycling
  • Læs op

Indhold

    Glasklyngen indsamler og sorterer omkring 125.000 tons glas om året. Glasset bliver derefter genanvendt til cirka 800 millioner flasker og husholdningsglas hvert år – og på den måde reducerer de behovet for jomfruelige råstoffer. Ved at gøre det, sparer de verden for mere eller mindre 18.000 tons CO2 årligt.

    Ikke nok med at Glasklyngen skaber nye produkter af brugt materiale, distribuerer de også overskudsvarme fra produktionen til den lokale fjernvarmecentral. På denne måde bidrager Ardagh Glass Holmegaard med >90% af fjernvarmen i Fensmark.

    Der er desuden blevet installeret et biogasanlæg, der forsyner Glasklyngen med biogas, så udledningen af drivhusgasserne fra den nuværende brug af naturgas formindskes.

    En af de nyeste innovationer er at udnytte det glasbiprodukt, der ikke kan genanvendes til nye flasker og husholdningsglas. Glasstøvet, der tidligere blev smidt væk, bliver nu brugt til isolation og vejfyld. Produktet hedder durapor, og bliver skabt af virksomheden Dansk Celleglas.

    Initativer som denne er med til at gøre Glasklyngen innovative og altid klar til at gå nye længder hvad angår bæredygtige vækstmuligheder.

    Erfaringen fra samarbejdet er en del af den metode som Ressource City genbruger til at støtte nye cirkulære samarbejder. Siden begyndelsen i 2015 har Ressource City iværksat og faciltieret flere projekter og nye samarbejder baseret på cirkulær økonomi og bæredygtig affaldshåndtering.

     

    Glasklyngeprincippet

    Forbrugerne – herunder både borgere og erhverv – køber og bruger glasflasker og husholdningsglad. Efter brug smides glasset i glascontaineren og indsamles fra alle danske kommuner.

    Reiling Glasrecycling sorterer glasset på fabrikken på Næstved Havn, hvorefter skårene leveres til glasproducenten Ardagh Glass i Holmegaard, Næstved. Glasskårene smeltes til nye glasprodukter, mens overskudsvarmen fra produktionen opvarmer >90% af Fenmarks huse.

     

    Glasklyngen i fotos

    Maglemølle, Næstved Havn, hvor Reiling Glasrecycling og Ressource City er lokaliseret - Luftfoto af Maglemølleområdet i Næstved

    Maglemølle, Næstved Havn, hvor Reiling Glasrecycling og Ressource City er lokaliseret - Luftfoto af Maglemølleområdet i Næstved

    Fra flasker til færdigt produkt sorteret i farver - klar til produktion

    Fra flasker til færdigt produkt sorteret i farver - klar til produktion

    Luftfoto af fabriksanlægget for Ardagh Glass Holmegaard

    Luftfoto af fabriksanlægget for Ardagh Glass Holmegaard

      Læs andre eksempler på cirkulær økonomi