Gå til hovedindhold
Arrangement

Netværksmøde hos Clean Matter

Clean Matter er vært, når Ressource Citys 'Virksomhedsnetværk om bæredygtighed og miljø' mødes den 19. juni.

Foto: Clean Matter

Torsdag den 19. juni besøger Ressource Citys 'Virksomhedsnetværk om bæredygtighed og miljø' Clean Matter ApS i Fuglebjerg.

Clean Matter er specialiserede i at udskille ren fosfor fra spildevandsslam. Tina Kepka viser rundt og fortæller om det store potentiale, der er forbundet med at udvinde fosforen. 

Ved dette netværksmøde skal vi desuden høre et oplæg fra Celie Lovene Manuel fra Erhvervsstyrelsen om Omnibus-forslaget om forenkling af bæredygtighedsreguleringen.

Omnibusforenklingspakken er et initiativ fra EU Kommissionen, der skal lette de administrative byrder ved at forenkle lovgivningerne på bæredygtighedsområdet, hhv. CSRD, CSDDD, taksonomiforordningen og CBAM. Det betyder dog ikke, at virksomheder kan stoppe arbejdet med klimaregnskaber og ESG-rapportering – tværtimod vil bankerne med Lov nr. 193, som forventes vedtaget i Folketinget i juni, skulle indarbejde ESG-risici i deres kreditvurderinger fra den 1. juli 2025.  

Program

  • Kl. 14.00: Velkomst og siden sidst v/ Ressource City
  • Kl. 14.15: Virtuelt oplæg om Omnibusforslaget om forenkling af bæredygtighedsrapporteringen 
    v/ Celie Manuel, Erhvervsstyrelsen
  • Kl. 14.45: Rundvisning på og præsentation af Clean Matter og Drying Matter 
    v/ Tina Kepka, Clean Matter
  • Kl. 15.30: Bordet rundt med status på arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling i netværksvirksomhederne.
  • Kl. 15.50: Opsamling og næste netværksmøde den 18. september 2025 hos LS Control v/ Ressource City

Deltagelse i netværksmødet  er gratis men forudsætter, at du er medlem af virksomhedsnetværket. 

Vi glæder os til at se dig!