Vil du være med?
NæverGreen er et fællesskab for forretninger i Næstved Kommune, der ønsker at dele erfaringer, finde nye løsninger og samarbejde om at nedbringe ressourceforbruget.
I NæverGreen fællesskabet møder du andre, lokale forretningsejere, der ligesom dig ønsker at styrke deres forretning gennem smartere ressourceanvendelse, mindre spild og mere cirkulære løsninger.
Gennem netværksmøder, inspiration og erfaringsudveksling får du konkrete idéer, som kan omsættes til handling i hverdagen.
Sådan bliver du en del af NæverGreen
Hvis du ønsker at være med i fællesskabet, skal du skrive en mail til bæredygtighedskonsulent Signe Munch-Pedersen på sigmun@ressourcecity.dk.
Herefter kontakter vi dig og fortæller mere om fællesskabet, de kommende aktiviteter og mulighederne for at deltage i netværksmøder og fælles initiativer.
Hvorfor være med?
-
Fagligt fællesskab: Bliv en del af et lokalt fællesskab af forretninger, der arbejder med at reducere ressourceforbrug, mindske spild og skabe værdi gennem nye løsninger.
-
Erfaringsudveksling: Få inspiration fra andre forretninger og del egne erfaringer. Mange af de bedste idéer opstår, når virksomheder mødes og lærer af hinandens erfaringer. Måske er der basis for et tættere samarbejde?
-
Konkrete værktøjer og inspiration: På netværksmøderne får du ny viden om emner som energibesparelser, affaldsforebyggelse, cirkulære løsninger, genbrug, miljømærkede produkter, certificeringer, indkøb og social ansvarlighed.
-
Synlighed: Som en del af NæverGreen bliver din butik synlig som en virksomhed, der aktivt arbejder med ansvarlig drift og ressourcebevidste løsninger.
-
Forretning og udvikling: Mindre spild og smartere ressourceanvendelse kan både styrke økonomien og skabe nye muligheder for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
Ressourcebesparelser i praksis
I NæverGreen arbejder vi med en bred vifte af initiativer, der kan hjælpe forretninger med at reducere deres ressourceforbrug og udvikle mere cirkulære løsninger. Vi deler erfaringer og inspiration inden for følgende otte temaer:
• Affaldsforebyggelse
• Energiforbrug
• Transport
• Cirkulære services
• Social ansvarlighed
• Vedvarende energi
• Certificeringer og miljømærkede produkter
• Rapportering
Signe Munch-Pedersen
Ressource City
Mobil: 20 15 37 33
E-mail: sigmun@naestved.dk