Gå til hovedindhold
NæverGreen shop

Frk. Søndergaard, Sct. Jørgens Park 34

I den gamle ’pyramide’ i Sct. Jørgens Park i Næstved finder du blomsterbutikken Frk. Søndergaard, der leverer buketter, blomsterdekorationer, brugskunst og blomster til hverdag og livets store begivenheder. Forretningen har et særligt fokus på at forebygge brugen af unødvendig plast i den daglige drift.

Bag butikken står Britt Søndergaard, som gennem mange år har drevet forretningen med fokus på kvalitet, personlig service og blomsterfagligt håndværk. Foto: Ressource City.

Indhold

    Der anvendes traditionelt set rigtig meget plast i forbindelse med produktion og salg af blomster. Frk. Søndergaard arbejder derfor målrettet på at reducere brug af plast og plastaffald. Indførelse af et gebyr på indpakning i celofan har blandt andet betydet, at kun ganske få kunder vælger plast fremfor papir. Polybast og gavebånd er udfaset, og hvor det er muligt, erstattes oasis med komposterbare materialer.

    Butikken arbejder desuden løbende på at købe planter og snitblomster lokalt, når det er muligt. I sommerhalvåret indgår danske og økologiske blomster i udvalget, afhængigt af sæson og tilgængelighed.

    Grøn drift i hverdagen

    Frk. Søndergaard sorterer affald i relevante fraktioner og arbejder med at optimere leverancer og kørsel for at reducere transport.

    Derudover er der gennemført en række energitiltag i butikken. Al belysning er udskiftet til LED, lyset og ventilationen slukkes uden for åbningstid, og opvarmningen sker med varmepumpe.

    Frk. Søndergaard lægger samtidig vægt på socialt ansvar. Inden for det seneste år har butikken tilbudt praktik, fritidsjob, ansættelse eller uddannelse til borgere med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet.

    Frk. Søndergaard har opnået 45 point i sin ansøgning om at blive NæverGreen shop. Ansøgningen er gennemgået sammen med Ressource City den 26. juni 2026.

    Bæredygtighedsinitiativer

    Alle NæverGreen-shops arbejder med at fremme bæredygtighed inden for en række fælles temaer, der blandt andet handler om cirkulær økonomi, affaldsforebyggelse og energieffektiv drift. Hos Frk. Søndergaard kommer det til udtryk gennem flere konkrete tiltag:

    Affaldsforebyggelse

    • Vi sorterer affald i de fraktioner, der opstår hos os.

    Socialt ansvar

    • Vi har inden for det seneste år tilbudt praktik, fritidsjob, ansættelse eller uddannelse til borgere med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

    Grøn transport

    • Vi samler vores leverancer og/eller optimerer vores ruter, når vi leverer varer

    Energibesparelser 

    • Vi slukker lyset i forretningen uden for åbningstid
    • Vi skruer ned for ventilationen udenfor åbningstid
    • Vi har udskiftet al vores belysning til LED

    Vedvarende energi

    • Vi har varmepumpe

     Se flere NæverGreen shops