Bliv NæverGreen shop
Søg om at blive NæverGreen shop og vis kunderne, hvordan I arbejder med ansvarlighed og bæredygtighed i jeres forretning. NæverGreen shop er en diplomordning, der hjælper jer med at strukturere jeres arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed og skabe løbende forbedringer. Samtidig får I en stærkere profil og en tydelig plads i byen.
Detailhandlen står over for store udfordringer: stigende nethandel, ændrede forbrugsvaner og et voksende krav om bæredygtighed. Som NæverGreen shop får din forretning et konkret værktøj til at vende udviklingen – og til at vise, at bæredygtighed ikke bare er ord, men en del af forretningen.
Sådan søger du
For at blive NæverGreen shop skal du udfylde og returnere ansøgningsskemaet. Det tager typisk omkring 10 minutter.
- Kryds de tiltag af, som du kan svare ’ja’ til
- Læg pointene sammen
- Udfyld kontaktoplysninger
- Send skemaet til info@ressourcecity.dk
Herefter bliver du kontaktet af Ressource City, der er ansvarlig for uddeling af diplomer og materialer.
I 2026 skal din forretning kunne opnå minimum 30 point for at blive NæverGreen shop. NæverGreen shop diplomet er gyldigt i ét år.
Hvorfor blive NæverGreen shop?
- Fællesskab: Din forretning bliver en del af et fællesskab, der viser, at Næstved tager klima og ansvarlighed alvorligt.
- Kunder: Du tiltrækker kunder, der vil handle med god samvittighed. Flere kunder vælger butikker, der tager ansvar. Med NæverGreen diplomet viser I, at I har fokus på klima, miljø og mennesker, reducerer spild, tænker over sortiment og gør det nemt at vælge grønnere.
- Oplevelser: I skaber måske nye oplevelser i butikken. Bæredygtighed kan mærkes og ses. Som NæverGreen shop får I inspiration til cirkulære løsninger, der giver kunderne en grund til at komme ind – og komme igen.
- Synlighed: I gør det synligt. Diplom, klistermærker og kampagner gør det nemt at kommunikere, hvad I står for.
- Grøn omstilling med bundlinjegevinst! Mindre spild, smartere drift og nye kunder giver mening – også økonomisk.
Bæredygtighed i praksis
Som NæverGreen shop arbejder du med konkrete initiativer, der fremmer bæredygtighed og ansvarlighed inden for otte temaer:
- Affaldsforebyggelse
- Grøn transport
- Energibesparelser
- Cirkulære services
- Socialt ansvar
- Vedvarende energi
- Certificerede produkter
- Rapportering
Dit udbytte
Som NæverGreen shop får du:
- Et officielt diplom
- Fysiske og digitale NæverGreen shop stickers
- Retten til at bruge NæverGreen shop-logoet i jeres markedsføring.
- Synlighed i de fælles kampagner, presse, sociale medier og på projektets hjemmeside.
- En naturlig plads i NæverGreens detailnetværk om bæredygtighed
Signe Munch-Pedersen
Ressource City
Mobil: 20 15 37 33
E-mail: sigmun@naestved.dk