Gå til hovedindhold
NæverGreen shop

Butik Ølund, Hjultorvet 3

I Næstveds bymidte ligger Butik Ølund. En tøjbutik med fokus på slowfashion - en tilgang, hvor kvalitet, levetid og bevidste valg er i centrum.

Indhold

    Indehaver Cecilie Ølund har skabt en butik hvor kunderne ikke blot køber et stykke tøj, men også får hjælp til at opbygge en garderobe, der holder sæson efter sæson på tværs af anledninger. Ærlighed vægtes derfor også højere end blot at få solgt en masse varer, for således at mindske et overforbrug gennem en mere gennemtænkt og funktionel garderobe.

    Tidløst design frem for sæsonmode

    Butikkens sortiment består af et kurateret udvalg med fokus på tidløst design frem for kortlivede trends. I stedet for at følge modebranchens hurtige cyklusser prioriteres styles, der kan bruges år efter år. Det betyder, at kunderne investerer i tøj, som ikke mister relevans efter blot én sæson.

    Fokus på certificerede materialer

    Hos Butik Ølund kan du købe GOTS-certificeret tøj af mærket Basic Apparel. GOTS, der står for Global Organic Textile Standard, er en af de mest anerkendte certificeringer inden for tekstiler og betyder, at tøjet er lavet af økologisk bomuld, produceres miljøvenligt og sikrer ordentlige arbejdsforhold.

    Forlængelse af tøjets levetid

    For at understøtte slowfashion-tankegangen tilbyder butikken ligeledes løsninger, der forlænger tøjets levetid. Kunderne kan f.eks. få hjælp til tilretning og reparation gennem en lokal skrædder, som Cecilie samarbejder med.

    Mindre spild gennem bevidst indkøb

    En vigtig del af butikkens forretningsmodel er at mindske spild og økonomisk tab. Cecilie Ølund arbejder derfor bevidst med ikke at købe stort ind til lager, og i stedet tilpasse indkøbene efter efterspørgsel, hvilket reducerer risikoen for overskudsvarer og udsalg. Denne tilgang understøtter både en sundere økonomi og en mere ansvarlig drift.

    Bæredygtighedsinitiativer

    Alle NæverGreen-shops arbejder med at fremme bæredygtighed inden for en række fælles temaer, der blandt andet handler om cirkulær økonomi, affaldsforebyggelse og energieffektiv drift. Hos Butik Ølund kommer det til udtryk gennem flere konkrete tiltag:

    Affaldsforebyggelse

    • Vi sorterer affald i de fraktioner, der opstår hos os.

    Cirkulære services

    • Vi tilbyder hjælp til reparation eller tilretning af vores produkter (efter endt reklamationsret)

    Certificerede produkter

    • Vi sælger miljøcertificerede produkter (enten GOTS, EU Ecolabel, Svanemærket m.v.) og det er synligt i butikken. 

       

    Socialt ansvar

    • Vi har medarbejdere ansat, der har støtte efter de handicap-kompenserende ordninger (personlig assistance).

    Energibesparelser 

    • Slukker lyset i forretningen uden for åbningstid