Vi søger en ny bæredygtighedskonsulent
Ressource City oplever øget efterspørgsel efter vores viden og involvering inden for grøn omstilling. Derfor søger vi en bæredygtighedskonsulent, som kan hjælpe med at understøtte den grønne omstilling af virksomhederne i Næstved Kommune.

Vil du bidrage til en grøn omstilling af virksomhederne i Næstved Kommune?
Næstved Kommune har store ambitioner om at være førende på erhverv og bæredygtighed. Ressource City arbejder dedikeret for at fremme bæredygtighed og grøn omstilling i erhvervslivet i Næstved Kommune. Vi tror på, at virksomheder kan opnå styrkepositioner gennem grøn omstilling og vores mål er at hjælpe dem med at træffe bæredygtige beslutninger og implementere grønne løsninger.
Ressource City oplever øget efterspørgsel efter vores viden og involvering inden for grøn omstilling, cirkulær økonomi og genanvendelse af affald. Vores virksomheder står overfor en række krav om bl.a. øget affaldssortering, klimaregnskaber, ESG-rapportering, udvidet producentansvar for emballager og meget mere. Det hjælper vi dem med at blive klædt på til, og til at omstille virksomheden i en grøn retning.
Derfor tilbyder vi et spændende og meningsfyldt arbejde i en stilling, hvor der vil være rig mulighed for faglig og personlig udvikling i arbejdet med at understøtte en grøn omstilling af virksomhederne i Næstved Kommune.
Dine primære arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være spændende og udfordrende med udgangspunkt i Ressource Citys strategi og handleplaner.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Vejlede Næstved-virksomheder til at reducere deres ressource- og energiforbrug og udvikle grønne produkter og services gennem individuelle og fælles virksomhedsforløb.
- Styrke virksomhedernes kompetencer indenfor grøn omstilling ved at indsamle og formidle relevant faglig viden
- Projektledelse af eksisterende og kommende projekter
- Udvikle og fundraise til bæredygtige initiativer og projekter
- Facilitere virksomhedsnetværk
- Planlægge og gennemføre faglige arrangementer og virksomhedsbesøg.
Hvem er du?
Vi leder efter en engageret person, som brænder for den grønne omstilling, og for at bruge din faglighed i Ressource City.
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund - gerne med solid erfaring inden for grøn omstilling i virksomheder.
Faglige kvalifikationer
Vi ser gerne, at du har:
- Viden om ESG, klimaregnskaber, energibesparelser, bæredygtigt byggeri, emballager og cirkulær økonomi
- Erfaring med motivation og vejedlning af virksomheder
- Erfaring med projektledelse, inddragelsesprocesser og eventplanlægning
- Stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt.
Personlige kvalifikationer
Som person er du:
- Udadvendt og opsøgende i forhold til vores mange samarbejdspartnere.
- Struktureret og kan løse flere opgaver på samme tid med fokus på faglighed, leverancer og deadlines.
- Udviklingsorienteret og har øje for løsninger og forbedringsmuligheder, bringer ideer og forslag frem og implementerer gerne selv.
- God til at arbejde selvstændigt, men også god til at skabe samarbejdsrelationer.
- Initiativrig, har gå-på-mod og et godt humør.
Vi tilbyder
- Et team hvor vi sparrer med hinanden og sammen udvikler projekterne
- Gode muligheder for indflydelse på egne opgaver
- Et dynamisk arbejdsfelt, som udvikles sammen med vores politikere
- Et alsidigt arbejde, hvor du kommer i kontakt med mange forskellige fagligheder
- Gode muligheder for at indgå i både interne og eksterne udviklingsprojekter
- Flextid og mulighed for hjemmearbejde
Du får arbejdsplads i Næstved Erhvervshus, Farimagsvej 65, 4700 Næstved, der ligger 5 minutters gang fra Næstved station. Toget tager 46 minutter fra København H.
Organisatorisk bliver du en del af Team Klima, Miljø og Affald, som hører til i Center for Teknik og Miljø. I centret er vi ca. 200 ansatte og du vil få kollegaer, som arbejder med bl.a. natur, klima, affald, byg, trafik og byplanlægning.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025. Relevante uddannelsesbeviser skal vedlægges din ansøgning og CV.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 20. august 2023.
Søg stillingen via Næstved Kommunes jobportal (åbner i et nyt vindue)
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om fast stilling på fuld tid med tiltrædelse den 1. oktober 2025.
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med baggrund i kvalifikationer og relevant erfaring.
Næstved Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Næstved Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte daglig leder af Ressource City, Michael Elgaard på telefon 2015 4509.
Kort om os
I Ressource City har vi fokus på at hjælpe virksomhederne i Næsted Kommune med den grønne omstilling. Vi arbejder på at styrke virksomhedernes kompetencer, så de kan håndtere de mange krav og drage fordel af de mange nye muligheder.
Ressource City arbejder med udgangspunkt i vores strategi for 2023-2026, og med årlige handleplaner, der indeholder KPI’er, temaer, aktiviteter og forventede effekter.
Ressource City er en del af Næstved Kommune, og har eksisteret siden 2014.
Se mere om Center for Teknik og Miljø her

Michael T Elgaard
Ressource City
Mobil: 20 15 45 09
E-mail: mtelg@naestved.dk