Gå til hovedindhold
Arrangement

Detailnetværk om bæredygtighed: Bæredygtig emballage

Bæredygtig emballage handler om meget mere end papir frem for plast. Det handler om at bruge færre ressourcer, skabe værdi for kunden og være klar til fremtidens emballagekrav. Ved dette netværksmøde kigger vi på, hvordan vi kan arbejde med bæredygtig emballage i vores forretning.

På dette netværksmøde sætter vi fokus på konkrete løsninger og deler erfaringer om, hvordan små butikker kan arbejde med emballage på en måde, der både giver mening for miljøet, kunderne og forretningen.

Program

Klokken 7.45

Morgenmad og networking 

Klokken 8.00

Velkomst og kort introduktion: Hvilke emballagekrav og tendenser er på vej, og hvad betyder de for butikker?
v/ Signe Munch-Pedersen, Ressource City

Klokken 8.15

Hvad er bæredygtig emballage og hvordan kan man imødekomme kommende krav og samtidig skabe værdi for kunder og forretning.
v/ Signe Munch-Pedersen, Ressource City

Klokken 9.05

Fælles opsamling: Deltagerne deler deres bedste ideer og erfaringer

Klokken 9.20

Afrunding og planlægning af møder i 2027

Klokken 9.30

Tak for i dag

 

Tid & sted

Netværksmødet foregår onsdag den 25. november kl. 7:30 – 9:30 i Næstved Erhvervshus, Farimagsvej 65, 4700 Næstved. 

Tilmelding

Netværksmødet er gratis for forretninger og liberale erhverv i Næstved Kommune.  Tilmeld dig mødet ved at kontakte Signe Munch-Pedersen på mobil: 2015 3733 eller sigmun@naestved.dk.