Gå til hovedindhold
Arrangement

3. møde i landbrugsnetværk om bæredygtighed i Næstved Kommune

Velkommen til det tredje møde i Næstved Kommunes landbrugsnetværk om bæredygtighed. Denne gang skal vi drøfte, hvordan lokalt producerede fødevarer i højere grad kan finde vej ind i de private kantiner og offentlige køkkener.

På Madens Folkemøde i maj måned offentliggjorde Fødevarealliancen en kortlægning af ”Barrierer og potentialer for en øget produktion og efterspørgsel af lokale, grønne fødevarer i sæson”. Kortlægningen viser, at vi importerer mere end 70% af vores årlige forbrug af frugt og grønt. 

Ved dagens netværksmøde skal vi drøfte, hvordan vi i højere grad får lokal frugt og grønt ind i de offentlige køkkener og private virksomheder. Medlemmerne af netværket får I mulighed for at byde ind på udvalgte varegrupper fra Næstved Madservice. Derudover kan netværket komme med forslag til, hvilke øvrige lokalt producerede fødevarer, man kan levere til offentlige køkkener og private kantiner, hoteller, cafeer og restauranter.

Efter en pause er der status om den Den grønne trepart i Næstved Kommune, og medlemmerne af netværket får mulighed for at komme med ideer til projekter, der kan understøtte målene i Den grønne trepart. 

Endelig drøfter vi netværkets kommissorium. 

Program

Klokken 15.30 Velkomst og bordet rundt 
v/Ressource City

Klokken 15.45 Kortlægning i Region Sjælland om ”Barrierer og potentialer for en øget produktion og efterspørgsel af lokale, grønne fødevarer i sæson”
v/ Gustav Christoffer Jensen, Fødevarealliancen

Klokken 16.15 Dialog om hvordan landbrugsnetværket kan levere fødevarer til Næstved Madservice og private virksomheder
v/ Ressource City
Klokken 16.30 Pause
Klokken 16.40 Den grønne trepart i Næstved Kommune
v/ Cathrine Riegels Gudbergsen og Anja Rasmussen fra Næstved Kommune
Klokken 17.40 Godkendelse af kommissorium for netværket
v/ Ressource City
Klokken 17.50 Opsamling og planlægning af næste møde
v/ Ressource City
Klokken 18.00 Sandwich og networking
v/ Ressource City