Gå til hovedindhold
Arrangement

1. møde i detailnetværk om bæredygtighed - kommunikation om bæredygtighed

Undgå greenwashing og kommunikér dit bæredygtighedsarbejde troværdigt. Ved det første møde i detailnetværk om bæredygtighed giver vi dig reglerne og de praktiske greb. Vi skal desuden lære hinanden at kende.

Savner du inspiration til og sparring om arbejdet med bæredygtighed i din forretning, så tilmeld dig NæverGreens nye detailnetværk om bæredygtighed i Næstved.  

Ved vores første møde skal vi lære hinanden at kende. 

Tema: Sådan kommunikerer du om bæredygtighed

Herefter skal bliver du introduceret til dagens emne, som denne gang er 'Sådan kommunikerer du om bæredygtighed'.

Bæredygtighed fylder mere end nogensinde i detailhandlen – men reglerne for, hvordan man må kommunikere og markedsføre sine tiltag inden for bæredygtighed er også blevet strammet. Med god grund! 

Så hvad må man sige, og hvad må man ikke sige? Det stiller vi skarpt på ved det første møde i detailnetværk om bæredygtighed.  

Mødet giver dig en indføring i reglerne for markedsføring af og kommunikation om bæredygtighedsinitiativer – og konkrete redskaber til at kommunikere jeres bæredygtighedsindsatser korrekt og troværdigt.

Program

Klokken 7.30 Morgenmad og networking (frivilligt)

Klokken 8.00 Velkomst og introduktion til netværket v/ bæredygtighedskonsulent Signe Munch-Pedersen, Ressource City.

Klokken 8.15 Præsentation af deltagerne i netværket.
Klokken 8.45

Hvordan fortæller vi om vores arbejde med bæredygtighed? 
- centrale regler i Markedsføringsloven, krav til dokumentation og konkrete eksempler fra butikshverdagen v/ Signe Munch-Pedersen, Ressource City. 

Klokken 9.10

Kort pause

   
Klokken 9.20 Planlægning af næste møde

Klokken 9.30 Tak for i dag

 

Derfor skal du deltage!

  • Du får viden om, hvordan bæredygtighed kan skabe værdi for din forretning.
  • Du får information om, hvordan du bliver NæverGreen shop og de mange fordele herved.
  • Du kan være med fra start, når vi sætter Næstved på landkortet som en grøn og ansvarlig handelsby.

Læs mere om Detailnetværk om bæredygtighed

Tid & sted

Netværksmødet foregår onsdag den 8. april kl. 7:30–9:30 i Næstved Erhvervshus, Farimagsvej 65, 4700 Næstved. 

Tilmelding

Netværksmødet er gratis for forretninger og liberale erhverv i Næstved Kommune.  

Tilmeld dig ved at sende en mail til bæredygtighedskonsulent Signe Munch-Pedersen på sigmun@naestved.dk